Bunkerudgravninger

Der findes mange bunkere rundt omkring, der blev lukket af og dækket til lige efter Anden Verdenskrig, og som aldrig er blevet udforsket siden. De fleste blev dog plyndret af bl.a. skrothandlere inden de blev lukket til, så ståldøre, ventilationsrør, senge og lignende findes desværre ikke i mange bunkere i dag.

Vi ved dog ikke reelt set ikke hvad der gemmer sig dernede, så en af foreningens sjove beskæftigelser er, at vi graver dem fri, måler dem op og undersøger, hvad der er blevet efterladt dernede.

MEN vi graver os ikke bare ned til dem uden videre. Da vi er en lovlydig foreningen sørger vi altid for at have tilladelse til at grave fra grundejeren, og vi forbereder os altid grundigt, før vi går i jorden.

Herunder kan du se et par videoer som Youtube-kanalen WW2RevivalDenmark har klippet af billeder og video, der er blevet optaget under nogle af vores udgravninger.

Udgravning af en R621 mandskabsbunker nord for den gamle Esbjerg Lufthavn i efteråret 2018.
Udgravning af en R675 vandværksbunker og et forsøg på udgravning af en R607 ammunitionsbunker østsyd for den gamle Esbjerg Lufthavn i foråret 2019.
Foreningsweekend med udgravninger af flere spændende bunkere i området omkring Oddesundbroen i efteråret 2019, i samarbejde med foreningen Regelbau 411.